Priser pr 1/6-24
- 30 minutters massage behandling Bestilles kun i klinikken. 350kr.
- 45 minutters massage behandling Bestilles kun til genbehandling af mindre problem. 525kr.
- 60 minutters massage behandling
Anbefales til gravidmassage eller genbehandling af større problem. 650kr.
- 90 minutters massage behandling Første behandling incl forundersøgelse og behandling. 900kr
- Baby- og børnemassage (0-12 år) første behandling 60min. 650 kr.
- Baby- og børnemassage (0-12 år) genbehandling 40 min. 525kr.
- Myggestiks akupunktur. 10 minutter 150kr.
- High power K-laser behandling 20 minutter 300kr.
- Baby- og børnemassage event i klinikken (holdundervisning) 175 kr. pr. baby
- Event i babymassage hjemme ved jer eller her 900kr. + Kørsel 4 kr pr km fra klinikken tur/retur.
- Behandlinger 45 min. – 5-turs klippekort kr. 2425kr. (spar 200 kr.)
OBS skal bruges inden for 1 år.
- Behandlinger 60 min. – 5-turs klipoekort kr. 3000kr. (spar 250 kr.)
OBS skal bruges inden for 1 år.
- Gavekort tilbydes Fx værtindegave, Valentinsgave, barselsgave, fødselsdagsgave
Læs her inden du booker din tid (længere nede på siden):
Husk at medbringe et lagen samt et lille håndklæde til behandlingen.
Behandlingstiden er inklusiv "komme og gå".
Betaling er kontant eller via mobilepay ved endt behandling.
Vær opmærksom på, at du får booket den ønskede varighed af behandlingen, kontakt mig gerne, hvis du er i tvivl. Første behandling tager længere tid med forundersøgelse, så vi har den bedste forudsætning for at løse dit problem hurtigt.
Behandlingen er inklusiv alle mine "redskaber" som K-laser (high power laser), akupunktur, cupping, varmecreme, kinesiologi tapning osv. Med andre ord så er det min tid, du betaler for.
Jeg anbefaler IKKE at du motionerer samme dag efter behandling, da musklerne har været på arbejde i mine hænder. De fleste, der gør det, bliver slemt skuffet over, at de ikke kan præstere, som de plejer, idet musklerne er i gang med at restituere.
Skriv gerne i "noter", hvad din behandling skal rettes mod (eks. ryg, nakke, skuldre, tennisalbue, spændingshovedpine). Du må også meget gerne skrive, hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende.
Er du i tvivl om du kan få behandling, så kontakt mig.
Afbudspolitik
Bliver du forhindret i at komme, til den bestile tid, skal du melde afbud senest 24 timer før behandling.
Ved sygdom skal afbud ske senest kl. 7.30 på behandlingsdagen., gerne på SMS (Telefonen er på lydløs om natten)
Ellers ses dette som udeblivelse, og der betales 100% af behandlingens pris.
Ved udeblivelse til behandlingen uden afbud, vil du blive afregent med 100% af behandlingens pris.
-Er du syg så bliv hjemme, kroppen har nok at arbejde med, så jeg skal ikke give den endnu mere.
Firmaaftale
Få glade medarbejdere
For virksomheder er det af stor betydning at have gode og dygtige medarbejdere, som yder deres bedste indsats. Her vil en firmaordning med massage behandling være en god hjælp. Alt arbejde, lige fra kontorarbejde til hårdt fysisk arbejde, belaster kroppen og kan give små eller store skavanker. Dette kan lindres/forebygges med en god og målrettet massage behandling.
Mindre virksomheder kan med fordel investere i deres medarbejderes helbred og velbefindende. Med færre sygedage mindskes belastningen på kolleger, der ellers må påtage sig yderligere arbejde, når en kollega bliver syg.
Pleje af kroppen vigtigt for at undgå stress, muskelspændinger, musearm, hovedpine, ryg-problemer, træthed m.m. og sygedage mindskes. En tilfreds medarbejder arbejder bare bedre.
Hvordan foregår behandlingerne?
Har virksomheden mulighed for at stille et opvarmet lokale til rådighed, vil 45-60 min. i hænderne på en fysiurgisk massør gøre underværker. Jeg medbringer massagebriks og olie. Klienterne medbringer lagen og håndklæde. Behandlingen kan også foregå i min klinik i Businesspark Struer. Det er helt op til jer.
Hvordan udformes en ordning?
Der er mange muligheder for at lave en ordning, der passer ind i jeres firma - her er et par forslag:
*Firmaet betaler massageordningen i første omgang, og medarbejderne ”betaler” selv derefter, da det kan trækkes af bruttolønnen.
*Firmaet betaler hele massagen. Det er jeres valg.
Mit arbejde er momsfrit og fradragsberettiget for virksomheder, så det ”koster” kun en glad medarbejder. Det er en betingelse fra SKAT mht. fradragsberettigelsen, at der er tale om behandling eller forebyggelse af en arbejdsbetinget skade. Da der er tale om fysiurgisk massage, vil det altid have behandlende karakterer.
Hvordan kommer vi i gang?
Vi aftaler gerne en fast dag, hvor jeg kommer ud til virksomheden eller medarbejderne kommer i min klinik. Mindre virksomheder, kan booke en tid i mit bookingsystem, hvis behandlingen forgår her. Medarbejderen kan gå fra sit arbejde i 50 eller 60 min. (hvis behandlingen ligger i arbejdstiden).
Kontakt mig for et uforpligtende tilbud. Ring allerede nu på tlf. 30 42 58 52