Mine behandlinger

Fysiurgisk massage - en dybdegående behandling


I mine behandlinger bruger jeg den fysiurgisk massage, sammen med andre teknikker og redskaber. Når man udfører fysiurgisk massage, er det særligt vigtigt at kende kroppens anatomiske opbygning, hvilket stiller krav til massørens viden om musklernes udspring, tilhæftning, funktion og tilstand.

Fysiurgisk massage anvendes altid, når der er tale om stive, spændte muskler, fx efter idræt, motion, statiske kropsbevægelser, belastende arbejdsstillinger mm. Derudover er fysiurgisk massage god til forebyggelse af skader og almindelig velvære.

Der bruges forskellige teknikker og redskaber til at gennemarbejde muskulaturen såvel på overfladen som i dybden samt at blødgøre og strække sener og muskler.

Jeg er uddannet inden for den ”klassiske” fysiurgiske massage. Fysiurgisk massage er en dybdegående massage, hvor massøren arbejder dybt i vævet og muskulaturen. Massagen er baseret på viden om kroppens anatomiske opbygning, hvor opmærksomheden er rettet mod den enkelte muskels tilstand. Jeg bruger forskellige greb til at gennemarbejde muskulaturen.

Den fysiurgiske massage, jeg har lært, bruger; petrissage (æltemassage), effleurage (strygemassage), friktion (roterende massage), knomassage, dyb tværmassage, tryk (med fingrene eller albue), stræk af muskler og sener, vibration, krappe massage og tapotement (bankning) med hacking og cupping.

Jeg bruger også andre teknikker som muskelenergiteknik (MET), trigger punkter, akupressurpunkter og cupping, som er nogle fantastiske værktøjer til at hjælpe mine klienter af med deres problemer.

Med massageteknikkerne løsnes op for spændinger og derved øges blodgennemstrømningen i muskler og væv, så udskillelsen af ophobede affaldsstoffer kan forøges.
Den fysiurgiske massage er med til at genoprette balancen i musklerne og virker smertereducerende. Generelt føler du dig bedre tilpas med en gang fysiurgisk massage.

Fysiurgisk massage kaldes også en dybdemassage, hvor der arbejdes mere intensivt i et større eller mindre område alt efter, hvor du oplever din problemstilling.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at selvom du oplever dine problemer i et særligt område, så kan behandlingen indeholde behandling af et område, som ligger et andet sted end problemområdet. Dette skyldes, at kroppen er opbygget således, at der er flere forskellige muskelkæder - og problemer i ét givent område kan stamme fra et andet område i den pågældende muskelkæde. Det er derfor også helt normalt, at jeg spørger ind til dit problem og eventuel laver nogle tests før behandlingen.

Jo længere tid du har gået med dine smerter/spændinger, jo længere tid må du også påregne, at det tager at nå til bunds med problemet. Et problemer, der har varet ved i flere måneder eller måske endda år, forsvinder ikke som dug for solen efter én enkelt behandling. Hav tålmodighed og mærk efter i din krop.


GRAVID-OG EFTERFØDSELSMASSAGE


Graviditet er en tid med mange forandringer - kropslige såvel som psykiske.
Nogle forandringer er dejlige og vidunderlige, andre smertefulde og besværlige, alle oplever dem forskelligt, og det er helt okay.

Gravidmassage lindrer en række gener lige fra hævede ben og fingre til bækken- og rygsmerter. Jeg behandler bækken- og lændesmerter, som ofte høre med til en graviditet og tiden derefter, med en lækker afslappende massage, der med blide strøg arbejder sig gennem kroppens store muskelgrupper.

Perfekt til afstresning, velvære og dig, der bare ønsker at forkæle dig selv optimalt.
Gravid- og efterfødselsmassage virker afslappende på både spændte muskler og bekymrende tanker og medvirker til at rumme den frygt og uro, der næsten altid hører med til en graviditet og efter fødslen.

Er du gravid kan du med fordel vælge en helkropsmassage og få en afslappende og lindrene oplevelse. Med gravidpuden har du mulighed for at ligge på maven under behandlingen. Der benyttes en lækker mandelolie, som aftørres i løbet af behandlingen, så du undgår at føle dig alt for fedtet bagefter.

Efter fødslen er mange førstegangsmødre faktisk overraskede over, hvor meget kroppen har forandret sig, og hvor tungt det har været at bære barnet. Kroppen kan være stresset - ikke mindst, hvis fødslen har været hård. Derfor er en gang massage fantastisk til at få afspændt kroppen, så man kan være der 100 % for baby. Jeg anbefaler, at man venter 5 uger efter fødslen til kroppen lige har fået tid til at komme sig lidt først.

Derfor skal du prøve cupping


De gamle kinesere brugte cupping


Der er fundet optegnelser, der går 3500 år tilbage, hvor man beskriver cupping terapi, og i dag er det mere populært end nogensinde inden for den alternative medicin. Allerede i den gamle kinesiske medicin vidste man, at kroppen indeholdt meridianer - et slagt ledningssystem.

Disse meridianer var veje i kroppen, hvori vores livsenergi Chí strømmede igennem. Denne Chí ville via meridiansystemet strømme igennem en hver kropsdel, væv og organer. Ved hjælp af cupping terapi kan man åbne disse meridianer, således Chí kan flyde frit. Et andet aspekt er at fjerne toksiner i kroppen med det vakuum cupperne laver. Dette højner lymfe- og blodkarsystemets aktivitetsniveau.

Hvad er cupping?


Selve fremgangsmåden for cupping terapi er, at jeg anvender plast cupper, som man bruger til at skabe et lokalt vakuum med. I oldtiden brugte kineserne dyrehorn eller bambuscupper, som man opvarmede for at opnå vakuum.

Cupping er sugekopper, der enten kan sættes stationært på kroppen eller bruges glidende i olie – langsomt eller hurtigt – alt efter om det er fasciaen (muskelhinden) eller musklerne, der skal løsnes. Cuppen skaber vakuum, løfter op i hud og bindevæv. Du vil mærke din hud bliver varm, når der sættes gang i blodcirkulationen, og det føles behageligt.

Ved den stationære cupping sættes cupper på kroppen, langs en meridianbane, på et akupunkturpunkt eller et triggerpunkt i en muskel. Ved glidende cupping smøres huden godt ind i olie, og sugecuppen føres rundt på det spændte område - langsomt eller hurtigt alt efter, hvilken problematik, der skal afhjælpes.

Fokusset ved cupping er at reducere muskelspændinger, forbedre blodcirkulationen og reducere/fjerne affaldsstoffer i det spændte område. Cupping er uskadeligt, hvis det anvendes korrekt og giver normalt en hurtig og effektiv virkning.

Cupping virker ved, at kroppen stimuleres til selv at sætte gang i en reparationsproces ved at få den til at tro, at området har fået en skade. Blodcirkulationen forbedres og affaldsstoffer føres væk. Cupping terapi kan både anvendes som en selvstændig behandling eller som et supplement til den terapi, man normalt udfører.

Cupping efterlader oftest et mærke eller rødme på huden, der hvor cuppen har siddet. Jo flere affaldsstoffer, jo større er chancen for at mærkerne bliver der i længere tid. Hvor længe huden vil være misfarvet, afhænger af din krop, og hvor hurtigt den kan rense sig selv. Det kan tage mellem 2-14 dage før rødmen og de eventuelle blå mærker forsvinder.

Derfor er det meget vigtigt at få drukket rigeligt med vand efter en behandling. Kineserne mener, at jo mere mørk huden bliver, jo bedre. Derfor er der ingen grund til panik! Efter en behandling med cupping fortsætter kroppen med at arbejde i flere døgn, hvorfor den optimale virkning opnås efter ca. tre døgn. De fleste, der behandles med cupping oplever dog, at der er en øjeblikkelig bedring i deres tilstand. Ved behandling med moving cupping er der som oftest ikke synlige tegn på behandling end der er efter en almindelig dybdemassage.

Hvorfor vælge cupping behandling?


Cupping terapi er en fantastisk hjælp til at få dine spændte ømme muskler afspændt på en effektiv måde. Behandlingen skaber flow i din krop.

Ved stress vil din muskeltonus stige og som oftest skabe muskulære spændinger og smerter. Muskeltonus er den spænding, der er i vores muskler i hviletilstand, og den er forskellig fra menneske til menneske. Vi har altid en lille spænding - også i hvile.
Når du er stresset vil din muskeltonus stige, og når tonus (spændingen) i musklerne er høj alt for længe, vil vi få muskelspændinger og smerter. En høj spændingstilstand i musklen kaldes hypertonus.

Ved hypertonus trækker musklen sig sammen, så der kommer mindre blod til, og når musklen ikke får så meget blod og dermed ilt, vil musklen smerte, og det giver endnu mere hypertoni, hvilket er en ond “muskelcirkel”.
Cupping er en effektiv måde at få brudt den onde cirkel, lindre dine smerter og få dine overspændte muskler til at slappe af. Cupping kan desuden med fordel anvendes til reducering af cellulitis (appelsinhud) og til reducering af ar, arvæv samt strækmærker - så det er en god bonus at få med, hvis det er et problem.

Hvad kan cupping også afhjælpe?


• Migræne
• Frossen skulder
• Lændesmerter
• Iskiassmerter
• Nakkesmerter
• Tennis-/golfalbue
• Stramt bindevæv
• Spændte muskler
• Låste led
• Restitution
• Dårligt kredsløb





Brandsborgs Kropsterapi

v/ Marie Brandsborg
Fælledvej 17
7600 Struer
Cvr. 40171339

Tlf. 30425852
E-mail: marie_brandsborg@hotmail.com

Åbningstider

Mandag 07:00 - 16:00
Tirsdag 07:00 - 16:00
Onsdag 07:00 - 16:00
Torsdag 07:00 - 16:00
Fredag 07:00 - 15:45
Lørdag Lukket
Søndag Lukket

Facebook

En hjemmeside af Kliksite.dk - Online booking system af KlikBook.dk